Du danske sommer

14. juni – 24. august 2008

I begyndelsen af 1900-tallet fandt der et vigtigt kunstnermøde sted – nemlig det mellem Den Fynske Skole – også kaldet Fynbomalerne (med Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen i centrum) og Den Jyske Bevægelse (en gruppe jyske digtere med Johannes V. Jensen, Thøger Larsen og Jeppe Aakjær som de fremmeste). – Dette møde, som fik afgørende betydning for hele landets kulturliv, havde centrum i Kerteminde. Og udstillingen vistes da også sidste år på Johannes Larsen Museet, som blandt andet rummer malerens hjem "Møllebakken" – stedet hvor kunstnerne mødtes i fornyende og skabende debat.

Sammen måtte de "nye" forfattere og malere dengang i de første årtier af det nye århundrede døje med anklagen for "bonde-kunst". Og erkendelsen af den fælles mission i skabelsen af et nyt, friskt duftende Danmarksbillede fulgtes snart af nære venskaber og en lang række fælles projekter. I ord og farve formulerede de to grupper et magtfuldt, fælles inspireret billedsprog (tag f.eks. Fritz Sybergs billede "Frokosten" og sammenlign med Johannes V. Jensens digt af samme navn fra "Digte 1906". Mindre kendt er det måske, at forfatterne også tegnede og malede – ja, for Johannes V. Jensens vedkommende endog skabte gode skulpturer.

Det skete i modsætning til den tidligere tids "symbolisme" – en kunstretning, der (med Slott-Møllerne i centrum) anså historiefortolkning og de store idéer som det essentielle. For den nye gruppe af malere og digtere var det afgørende, at der var overensstemmelse mellem dagligdagen, det levede liv, og kunsten, og videre mellem kunsten og naturen. Heraf udsprang bl.a. den danske version af den europæiske bevægelse, der går under navnet "vitalisme". Øjeblikket, de nøgne badende børn, blæsten over sommerengen, og høstfolket i arbejde. Malet med brede penselstrøg – også i digtningen.

Sommeren var et centralt begreb for tilværelsens og kunstens højdepunkter. Og i den fine bog, der følger udstillingen, med Erland Porsmose som ophavsmand, giver en række litteraturforskere og museumsfolk deres fortolkninger af dette kunstnermøde og deraf følgende udfordringer.

At Sophienholm nu er vært for dette møde, er en opfølgning af de to museers fælles traditioner med især at sætte fokus på den kunstneriske oplevelse og formidling af det danske landskab og naturen i bred forstand. Det drejer sig om mere end 100 malerier, tegninger, skulpturer og bogværker. Man kan også sige, at kunstnermødet er i tråd med Sophienholms egne traditioner fra "gamle dage"- dvs. 100 år tidligere, i begyndelsen af 1800-tallet – hvor stedet med digterinden Friederike Brun dannede ramme om en berømt salon, hvor guldaldertidens digtere, musikere og andre kunstnere mødtes til gensidig kulturel inspiration.