Carnegie Art Award 2012

28. september – 8. november 2012

Carnegie Art Award er en af verdens største kunstpriser. De udvalgte kunstnere og deres værker repræsenterer et tværsnit af det, der sker på den nordiske kunstscene i dag. Samtlige værker er udført i løbet af de seneste to år og udgør en omfattende repræsentation hvad angår udtryk og materiale. I en ny skarp udvælgelsesproces, hvor de 17 nordiske kunstnere, udvalgt blandt 127 nominerede viser flere værker, er det maleriet som dominerer.

Hollandske stilleben, ukrudt i det centrale Reykjavik, og sommersolhvervs lyse nat, er blot nogle eksempler på på de vidt forskellige udgangspunkter, som ligger til grund for den fantastiske samling værker, der udgør den tiende årgang af Carnegie Art Award.

Udstillingen Carnegie Art Award 2012 indledtes med prisuddeling i Oslo inden den indledte sin et og et halvt år lange turné. Den er derefter blevet vist i Stockholm og Helsingfors, inden den nu afsluttes på Sophienholm, hvor den vises til den 8. november.

Årets prismodtagere
En enstemmig jury tildelte den finske kunstner Heikki Marila (f. 1966) første prisen på 1 million svenske kroner for sine monumentale, ekspressive malerier med rødder i den traditionelle malekunst, som har givet kunstneren mulighed for at undersøge både selve maleprocessen og materialets egenskaber.

Anden prisen på 600.000 svenske kroner gik til den svenske kunstner Ann Edholm (f. 1957) for malerier, som insisterer på betragterens opmærksomhed. De har en visuel energi og dynamik, som er uomtvistelig, med en fortætning, som placerer dem i et helt særligt rum af fysisk erfaring og mental opladning.

Christian Schmidt-Rasmussen (f. 1963), fra Danmark, tildeltes tredje prisen på 400.000 svenske kroner for sit på samme tid visuelt og narrativt udfordrende maleri. I Schmidt-Rasmussens nye serie af værker indkredses en række danske forstadsmiljøer, hvis tilsyneladende fredfyldte idyl fremstilles som et komplekst rum fyldt med potentiale, muligheder og historier.

Svenske Klara Lidén (f. 1979) tilldeltes stipendiet til en yngre kunstner på 100.000 svenske kroner for sine egensindige kombinationer af readymades og minimalistisk malekunst.

Udstillingens kunstnere
Stig Baumgartner, FI
Hildur Bjarnadóttir, IS
Heimir Björgúlfsson, IS
Per Inge Bjørlo, NO
Cecilia Edefalk, SE
Ann Edholm, SE
Ditte Ejlerskov, DK
Andreas Eriksson, SE
Henriette Heise, DK
Klara Lidén, SE
Heikki Marila, FI
Jarmo Mäkilä, FI
Heli Rekula, FI
Ragna Róbertsdóttir, IS
Stein Rønning, NO
Christian Schmidt-Rasmussen, DK
Kjell Torriset, NO

Juryen – Carnegie Art Award 2012
Tuula Arkio, Kulturråd, æresdoktor i billedkunst, Museumsdirektør Emerita, Helsingfors (juryens formand)
Gunnar J. Árnason, lektor ved Islands Kunstakademi og filosof, Reykjavik
Mikkel Bogh, rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, København
Isabel Carlos, direktør, CAM – Calouste Gulbenkian Foundation, Lissabon
Stian Grøgaard, professor, Statens Kunstakademi, Kunsthøgskolen i Oslo
Ann-Sofi Noring, vicemuseumschef, Moderna Museet, Stockholm

Heikki Marila: Flowers XXVII

Heikki Marila: Flowers XXVII

Ann Edholm: At the back of silence 1

Ann Edholm: At the back of silence 1

Christian Schmidt-Rassmussen: Afternoon

Christian Schmidt-Rassmussen: Afternoon

Klara Lidén: Painting 1

Klara Lidén: Painting 1