Form – Signage

17. august – 15. september 2013

Lyngby Kunstforening viser en udstilling med samtidskunst på Sophienholm. 13 danske, tyske og engelske kunstnere fylder Sophienholm med deres kunst. Gruppen kalder deres udstilling Form-Signage, som kan oversættes til Form-Markering/tegn.

Deltagerne har i flere år arbejdet med et udvidet maleri, hvor der er sat fokus på værkets form/materiale og installeringen i det aktuelle udstillingsrum. På denne udstilling har kunstnerne med deres billeder og installationer forholdt sig til Sophienholms lokaler. Med udstillingen ønsker gruppen at give de besøgende kunstneriske oplevelser med flere fortolkningsmuligheder.

Udstillingen er kurateret af Franziska Hünig, Rebecca Michaelis, Nicola Stãglich og Torgny Wilche. Kuratorgruppen har tidligere gennemført 3 udstillinger i hhv Berlin og Erfurt i Tyskland.

september2.jpg
september1.jpg
september3.jpg