Torsdag den 7. marts kl. 19.30-21

Nordens Paris

– avantgardens indtog i Danmark

Nordens Avantgarde.jpg



I 1912 skrev Georg Brandes, at den italienske futurisme indvarslede en granatregn over verden. Granatregnen brød ud bare to år senere med 1. verdenskrig. Neutrale Danmark blev et fristed for de kunstnere, som ikke blev involveret i krigen, og København blev for en tid europæisk hovedstad.

Martin Zerlang, professor fra Kunst og Kulturvidenskab KU, er ekspert i periodens kulturhistoriske strømninger, og en suveræn fortæller. Han skitserer de europæiske avantgarde-strømningers skæbne i Danmark under og de første år efter 1. verdenskrig.

Kunstformidler Mia Flindt fortæller om den udstillings-aktuelle keramiker Grete Jensen og kunstnerne Astrid Holm og Franciska Clausen og deres særlige vilkår i mellemkrigstiden som kunstnere.

Inkluderet i billetten er udstillingerne Grete Jensen – Den ukendte keramiker og Det Maleriske Nu. Udstillingerne kan ses inden arrangementet.

Billetter a 60 kr. kan købes via nedenstående link.