Arkitekturen


Hele strækningen langs Bagsværd Søs nordside – det såkaldte Ny Frederiksdal – hørte oprindeligt til Frederiksdal slot, men blev i løbet af 1700-tallet udstykket til en række landsteder. Af disse er Sophienholm det vestligste og største. Landstedet blev opført i 1768 af Theodorus Holm, der var generaldirektør i postvæsenet og senere blev adlet under navnet Holmskiold. Ejendommen blev opkaldt efter hans hustru Sophie Magdalene – født Schrödersee.

En af de ganske få kilder til, hvordan Holmskiolds landsted så ud, er en tegning fra 1798 af maleren J.L. Lund. Det fremgår heraf, at der var tale om en midterbygning med kælder og stueetage samt to sidebygninger i én etage uden kælder, beliggende på linie i retningen øst-vest og forsynet med høje tage. Denne ejendom blev i 1790 købt af storkøbmand Constantin Brun, der udvidede dens areal og beholdt den til sin død i 1836, og det var under denne ejer, at Sophienholm havde sin storhedstid og fik sit nuværende udseende. Constantin Brun var en af de rigeste mænd i Danmark i den tid, man kalder "den florissante handelsperiode" – årene omkring 1800, hvor det neutrale Danmark tjente store penge på handel med de krigsførende europæiske stormagter, og hvor mange af de rige handelsfolk byggede sig landsteder i Københavns nordlige omegn. Da Danmark i 1807 blev inddraget i krigen, var de gode tider forbi, og da senere alle de øvrige store handelshuse gik fallit, var Constantin Brun den eneste, der klarede sig igennem.


Collage med Ramée foran den originale tegning til Sophienholms haveanlæg

Collage med Ramée foran den originale tegning til Sophienholms haveanlæg


I 1802-03 lod Constantin Brun den franske arkitekt Joseph-Jacques Ramée ombygge Sophienholm og nyanlægge den tilhørende park. Ramée havde efter revolutionen måttet forlade Frankrig og boede i årene 1792-1811 i Hamburg, hvor han tegnede interiører efter nyeste parisermode og anlagde haver i engelsk stil. Samtidig virkede han lejlighedsvis også i Danmark, hvor han foruden ombygningen af Sophienholm opførte Frederikslund i Holte samt Hellerupgård og Øregård i Hellerup. I 1811 rejse Ramée til USA, hvor han bl.a. tegnede det endnu eksisterende universitet Union College i staten New York og dermed gundlagde den åbne amerikanske universitetstype (campus universitetet). Fra 1823 til sin død i 1842 boede Ramée igen i Frankrig.

I Danmark var Ramées enkle, udpræget klassicistiske bygninger en nyskabelse. De var næsten uden udsmykning og virkede udelukkende ved deres omhyggeligt beregnede proportioner, men efterlod ingen væsentlige påvirkninger på dansk arkitektur. Her blev det i stedet C.F. Hansen, der kom til at dominere udviklingen.


Ramées originale tegning til Sophienholm

Ramées originale tegning til Sophienholm


På Sophienholm forhøjede Ramée hele Holmskiolds anlæg, således at midterbygningen fik tre og sidebygningerne to etager, alle med næsten flade tage i italiensk stil. Ramées Sophienholm var til at begynde med malet i pompejansk rød farve; men senere i Bruns ejertid blev bygningen malet hvid, som vi kender den i dag. Ramée skabte også den ruminddeling, som fandtes på Sophienholm frem til 1964. Der var ikke indvendig gennemgang mellem hovedbygningen og de to sidebygninger, og Constantin Bruns private lejlighed øverst oppe på 2. sal var bevidst afsondret fra resten af hovedbygningen.

I salen i kælderen ud imod haven var der indrettet spisesal, og som noget ganske usædvanligt og helt moderne havde Brun desuden et badeværelse i kælderen, mens toilettet fandtes i det lille hus ved vestgavlen. I vestfløjen, hvor Baggesen en overgang i begyndelsen af 1790’erne boede i to stuer, men han skrev på "Labyrinthen" (stuerne er det nuværende cafeteria), er de smårudede vinduer fra Holmskiolds tid bevaret, mens Ramée efter nyeste franske skik har sat vinduer med store ruder alle andre steder i bygningen. Således må man forestille sig, at Sophienholm har set ud i Constantin Bruns ejertid. Hertil skal føjes, at også det lille toilethus samt staldbygningen med tilhørende svinehus (den lille bygning ved staldens nordgavl) og gartnerhuset, portnerboligen og det norske hus går tilbage til Bruns tid.

Efter Constantin Bruns død i 1836 blev Sophienholm købt af landsoverprocurator Ph. Jul. Knudsen, i 1843 af ritmester, greve Siegfred Raben, i 1855 af grosserer Claus Moltzen og i 1863 af kammerherre Roger Føns. I 1883 købtes ejendommen af Carl Aller, grundlæggeren af "Familie Journalen" og i det hele taget af Allers Etablissement. Dette firma ejede Sophienholm, til Lyngby-Taarbæk Kommune i 1963 overtog ejendommen.


Sophienholm set fra Aldershvile Slotspark

Sophienholm set fra Aldershvile Slotspark


Endnu på dette tidspunkt stod Sophienholm helt uforandret fra Ramées tid. Dette usædvanlige forhold, der skyldtes familien Allers enestående troskab mod det oprindelige, gælder stadig efter den restaurering, som Lyngby-Taarbæk Kommune i 1964 lod udføre ved kgl. bygningsinspektør Peter Koch. Ved Peter Kochs restaurering, der i høj grad tog hensyn til bygningens oprindelige udseende, fik kommunen dog tilladelse til at foretage nogle få ændringer, der var nødvendige for bygningens anvendelse til offentlige formål. Den væsentligste af disse ændringer er, at sidebygningerne er blevet sat i indvendig forbindelse med hovedbygningens stueetage med trapper, hvor man tidligere måtte gå igennem kælderen eller udendørs for at færdes mellem de tre dele af bygningen. Ved renoveringen i 1994 blev bl.a. alle gulvene udskiftet med hvidskurede planker af dansk douglasgran.

Jeppe Tønsberg

Introduktion

Arkitekturen

Salonlivet

Parken