Tilblivelsesfejring og fernisering

Lyserøde drømme

Lørdag 27. april i norske hus og
lørdag 4. maj kl. 14 foran lyserøde drømme i parken

I anledning af den kommende installation i parken, LYSERØDE DRØMME, inviteres du til tilblivelsesfejring og fernisering.

Tilblivelsesfejringen foregår lørdag d. 27. april fra kl. 14 i Sophienholms Norske Hus. Her bydes på et kig ind i processen bag De Lyserøde Drømmes tilblivelse og nordisk-arabisk musik ved guitarduoen Dávur Birgisson og Ophelia Sangill og oud-solisten Adel Najjari. Arrangementet er gratis.

Lørdag d. 4 maj kl. 14 er der fernisering på pavillonen, når den åbner officielt i Sophienholm Park. Herefter er den åben for parkens besøgende i kunsthallens åbningstid frem til torsdag den 6. juni. Herefter nedtages konstruktionen til videre udstilling andetsteds. Til ferniseringen bliver der budt på en forfriskning og arabisk musik ved oud-solist Adel Najjari. Fotograf Jan Kauffmann tager billeder til ferniseringen. Arrangementet er gratis.

Læs mere om Lyserøde drømme