Stifterne

Sophienholms oprindelige bygning er opført i 1768 af generalpostamtdirektør Theodor Holm og opkaldt efter hans hustru Sophie Holm på en udstykning fra Frederiksdal Gods.

Det er en tegning fra J.L. Lunds hånd af huset, der er hovedkilden til antagelsen, at den oprindelige bygning så anderledes ud, end den står i dag.

Sit nuværende klassicistiske udseende fik bygningen i begyndelsen af 1800-tallet, da storkøbmanden Constantin Brun lod hovedbygningen ombygge og den tilhørende park nyanlægge ved den franske arkitekt Joseph Ramée.

Constantin Brun var født i jævne kår i Wismar som søn af en læge. Han nåede via sit store handelstalent højt op på datidens sociale rangstige – i 1829 blev han tildelt Dannebrogsordenens Storkors, i 1831 udnævntes han til geheimekonferensråd. Ved sin død i 1836 efterlod han sig en formue på 2 mio. rigsdaler. Han skildres som praktisk og driftig, en god økonom, om hvis sparsommelighed på småting, gav mange komiske anekdoter i hans samtid.

Constantin Bruns hustru Friederike Brun er den person, der tydeligst har sat sit præg på Sophienholms historie. Det er ikke mindst hendes fortjeneste, at Sophienholm i dag betragtes som en af de fornemste repræsentanter for dansk salonliv i det 19. århundrede.

Den vidt berejste digterinde omgikkes en række af tidens toneangivende kulturpersonligheder i Europa, og en stor del af dem aflagde Sophienholm hyppige besøg.

Sin egentlige blomstringstid fik stedet fra omkring 1810. Her mødtes forfattere som Baggesen, Oehlenschläger og Johan Ludvig Heiberg med andre af guldaldertidens store kunstnere, komponister og digtere fra ind- og udland.