Parken

 
pyrmonteralle.jpg

De over 250 år gamle lindetræer danner Pyrmonteralléen ned mod Norske Hus, som fik deres kandelabre-forme på Friederike Bruns tid

Joseph Ramée by Gillot Saint-Evre, 1832 - kilde Wikipedia

kanoer.jpg

En kano har lagt til ved søens bred

Græsbeklædte skrænter ned mod Bagsværd Sø

Dillistone optræder på scenen i parken, 2023

Frederiksdal Gods ejede oprindeligt hele strækningen nord for Bagsværd Sø fra Frederiksdal til Nybro. I midten af 1700-tallet udstykker man et antal grunde fra Nybro langs med søbredden mod vest. Sophienholm var den vestligste af disse grunde, der tilsammen kaldes Ny Frederiksdal. Den grund, som Holm overtog i 1767 målte ifølge fæstebrevet 95 meter fra vejen ned til søen og 85 meter langs med denne. Seks år senere udvidede han grundens længde, så den blev 250 m lang.

Da Constantin Brun (1746-1836) overtager Sophienholm i 1790 vælger han at modernisere havestilen, og i 1800-1805 bliver en stor del af haven nyanlagt til en romantisk have. De landskabelige haveidealer var på dette tidspunkt fremherskende i Europa og dermed også i Danmark. Han hyrer arkitekten Joseph-Jacques Ramée (1764-1842) til dette arbejde.

Den romantiske havestil havde naturen som forbillede. Det var en lysthave med forskellige scenarier eller landskabelige panoramaer, som pludselig dukkede op for havens gæster. Havestilen havde sit udspring i England og var knyttet til oplysningstidens idegrundlag. Dette var i modsætning til barokkens havestil, der var forbundet med feudalisme, hofliv og aristokrati. Den romantiske haves store udbredelse i Tyskland, Danmark og mange andre lande kan for en stor dels vedkommende tilskrives bogværket Theorie der Gardenkunst skrevet af den danske filosof og æstetikprofessor Christen Cay Lorenz Hirschfeldt i fem bind, der udgives i 1779 og 1785.

Sophienholms 13 tønder land store have er anlagt i landskabelig stil, selvom Ramée også har benyttet sig af akser og symmetri, der almindeligvis forbindes med barokkens haver. Ramée placerede den hvide hovedbygning i et symmetrisk opbygget haveanlæg med åbne plæner foran og bagved huset. Nederst i aksens midte ses en oval havn, som har afløb til Frederiksdal og er udstyret med en lille bro. Området omkring haven er kendetegnet ved store løvtræer og flere eksotiske træarter.

Græspartierne på hver side af hovedhuset er omgivet af landskabelige elementer i form af snoede stier, de såkaldte bet-walks, som sikrede, at den besøgende kunne komme rundt i haven og opleve den skiftende beplantning og de skiftende scenerier indrammet af klynger af buske og træer.

Fra hovedbygningen ses mod vest en allé af lindetræer, der munder ud i en høj med et norsk hus. Alléen kaldes Pyrmontalléen, opkaldt efter alléen i den tyske kurby Bad Pyrmont, som Friederike Brun så i 1789, da hun var på rejse med forfatteren Jens Baggesen. Sophienholms haveanlæg blev desuden udstyret med et norsk hus, et kinesisk hus og en portnerbolig, der ligeledes var typiske elementer i den romantiske have.

Brun interesserer sig for havebrug. Han var især optaget af frugt og bær: vin og ferskner i drivhusene samt kirsebær og æbler i frugthaven. Den ægte kastanje, der vokser i parken foran gartnerhuset, og morbærtræet foran staldbygningen stammer fra hans tid.

Da familien Aller tager over er det muligt at få store glashuse med opvarmningssystemer, som gør det muligt indføre planter, der ikke tåler det nordlige klima, men kræver at overvintre indendørs og blive plantet ud om foråret. Blomsterhaven foran vinhuset menes at have været Carl Allers øjesten. Siden overtagelsen i 1960’erne har kommunen videreført haven, og gartneren sætter hvert år nye georginer ned, hvor andre ikke har overlevet vinteren.

Da kommunen overtager Sophienholm i 1967 bliver den private park omdannes til en besøgspark.

Den øgede trafik fører til en udvidelse af vejen nord for hovedbygningen med et brolagt fortov fra parkeringspladsen til hovedbygningen, og der bliver etableret stauderbede på plænens sydside for at give illusionen af at gå i en blomstereng.

I de seneste år, er der sat to nye æbletræer i parken af sorterne Lyngby Æble og Virumgaard Æble, der blev skabt i starten af 1900-tallet.