kunstudstilling med færøsk/nordisk nutidskunst

[natúrligvís]

25. oktober – 14. december 2008

Med [natúrligvís] var ti færøske og otte andre nordiske kunstnere blevet udfordret til at arbejde med og problematisere emnet "natur" fra alle tænkelige vinkler, fx samfundskritiske, tematiske, materialeeksperimenterende, ekspressive.

Med omdrejningspunkt i udstillingens nordiske samarbejde var de deltagende kunstnere blevet opfordret til at "presse" kunst- og naturbegrebet, således at både kunstens og naturens brede mulighedsspektrum blev tilgodeset.

De deltagende kunstnere var: fra Færøerne: Astrid Andreasen, Fríða Brekku, Edward Fuglø, Zacharias Heinesen, Hansina Iversen, Rannvá Kunoy, Oggi Lamhauge, Hans Pauli Olsen, Torbjørn Olsen, Brandur Patursson.

Fra Danmark: John Kørner, Jonas Hvid Søndergaard, Kassandra Wellendorf & Simon Løvind, Kathrine Ærtebjerg. Fra Island: Anna Líndal.

Fra Grønland: Julie Edel Hardenberg. Fra Norge: Fredrik Raddum.

Udstillingen var arrangeret af Nordens Hus i Færøerne i anledning af institutionens 25 års jubilæum. Udstillingen var ledsaget af et katalog, der uddyber og tematiserer udstillingens tematik. Endvidere indeholder kataloget en kort præsentation af de deltagende kunstnere samt fem digte – forfattet af unge digtere fra de deltagende lande – om samtidsmennesket og naturen.


Katalogforside

Kataloget fra udstillingen kan stadig købes for 50 kr. + forsendelse ved at klikke på følgende mail-link: sophienholm@ltk.dk

John Kørner: Uden titel. Olie på lærred, 2007

John Kørner: Uden titel. Olie på lærred, 2007

Hans Pauli Olsen: "Natúrligvís". Skulptur, 2007

Hans Pauli Olsen: "Natúrligvís". Skulptur, 2007

Wellendorf & Løvind: "A Tourist is Waiting for You". Videoinstallation, 2005

Wellendorf & Løvind: "A Tourist is Waiting for You". Videoinstallation, 2005