OMVISNINGER


At se på kunst er først og fremmest en sanselig oplevelse, men ved at deltage på en omvisning får du også en dybere forståelse for de udstillede værker. Sophienholms omvisere stopper op ved udvalgte værker i udstillingen og folder gemte og glemte historier ud. De sætter ord på mangt og meget om et værks kunstner, intentionen med værket, anvendt teknik, materialebrug og dets plads i kunsthistorien, så du bliver klogere på, hvad kunsten har på sinde.


Offentlige omvisninger er arrangeret af kunsthallen, og alle kan tilmelde sig. Omvisningerne er gratis for medlemmer af Sophienholms Venner. Du kan også blive ven HER.

Jette Ellgaard, De Evige Jagtmarker, videoværk 2009 - stillfoto - foto: kunstneren

 

Udstilling: Laboratorium for Nostalgi

Nostalgi er en kraftfuld størrelse. Den kan være en kilde til trøst og sammenhold, men også til savn og forvrængning. Med bl.a. Helene Nymann, Banaan Al-Nasser, Sofie Winther og Isabella Solar Villaseca. Udstillingens kunstnerne tilhører flere generationer og har rødder i flere kulturer og tager afsæt i kulturteoretikeren Svetlana Boyms bøger ’The Origin of Nostalgia’ og ’The future of Nostalgia’. Oplev værker af: Helene Nymann, Banaan Al-Nasser, Sofie Winther, Kåre Frang, Isabella Solar Villaseca, Jette Ellgaard, Andreas Albrectsen, Charlotte Thrane og Joakim Eskildsen

Tirsdag d. 4. august kl. 18
Køb billet

 

Udstilling: BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS - Lyksalige Stunder i Naturen med de Danske Svampe

Svampenes verden er fascinerende. De kan være giftige og foruroligende, skrøbelige og smukke samt potentielt berusende. I denne udstilling har de hovedrollen, når kunsthallen sammenfletter international samtidskunst, klassiske malerier, folklore og naturhistoriske illustrationer. Afsættet er Sophienholms grundlægger Theodor Holmskjolds banebrydende bogværk om svampe BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS fra 1790. Udstillingen præsenterer værker af kunstnerne Megali Reus (UK), Günter Grass (DE), Shigeo Otake (JP), Paul Thek (US), Sanya Kantarovsky (US), Ebbe Stub Wittrup (DK), Vibeke Glarbo (DK), Nikolai Howalt (DK), Peter Ilsted (DK) m.fl.

Onsdag d. 14. oktober kl. 18
Køb billet

Tirsdag d. 29. december kl. 14
Køb billet


Ønsker du at kombinere omvisningen i kunstudstillingen med en 2-retters menu i Sophienholm Café, anbefaler vi arrangementet Kokken og kunsten, der starter med en omvisning i den aktuelle udstilling og runder aftenen af med en lækker, velsmagende middag. Kan nydes alene eller i godt selskab.

Laboratorium for Nostalgi

Lyksaglige stunder i naturen med de danske svampe

 

Torsdag d. 24. september
kl. 17 - Køb billet
kl. 18.15 - Køb billet

Torsdag d. 26. november
kl. 17 - Køb billet
kl. 18.15 - Køb billet


Nette Børkdal viser rundt på udstillingen Metamorphoser og fortæller om Christine Overvad Hansens skulptur Atlas (2022)

Det er muligt at booke en privat omvisning på enten dansk eller engelsk for grupper op til 25 personer. Større grupper anbefales at booke flere omvisere. En privat omvisning varer ca. 1 time og bookes ved at sende en mail til sophienholm@ltk.dk.

Prisen er 890 kroner pr. omvisning ekskl. entré til udstillingen, som kommer oveni.


Ved grupper på mere end 25 personer
Kontakt os på tlf. 4597 6500 for at høre om mulighederne.