Historien
fra 1767 til nu
Bygherren, storkøbmanden og arkitekten
Sophienholms historie starter i 1767, da førstedirektør ved det danske postvæsen Theodor Holm får fæstebrev af Frederiksdal Gods på et stykke jord ved Bagsværd Sø. På jorden bygger han landstedet Sophienholm. I 1790 sælger han landstedet til storkøbmand Constantin Brun, der i starten af 1800-tallet, engagerer arkitekten Joseph-Jacques Ramée til at modernisere landstedets bygninger og park.
Læs mere
Fruen, salonen og berømthederne
Da Holmskjold i 1790 sælger Sophienholm til storkøbmanden Constantin Brun, bliver det begyndelsen til en storhedstid for stedet, som har gjort det udødeligt i dansk kulturhistorie. Det skyldes, at Friederike Brun, gift med Constantin Brun, om sommeren samlede guldaldertidens danske åndsliv i Sophienholms stuer og park.
familien Aller og kommunen
Særligt fire ejere af Sophienholm har betydning for stedets omstilling fra et historisk landsted til i dag at være en moderne kunsthal og café med omgivende park. Udover Holmskjold og Brun, kommer Familien Aller til at sætte præg på ejendommen. De første fire år efter overtagelsen i 1883 bruger de stedet som helårsbolig. Da arvingerne i 1963 skal beslutte om de vil sætte gang i en gennemgående istandsættelse eller sælge landstedet, vælger de det sidste, og Sophienholm bliver solgt til Lyngby-Taarbæk Kommune, der omdanner den private beboelse til en offentlig kulturinstitution med kunsthal, café og park.
botanik, romantisk park og kunstudfoldelse
Sophienholms park har spor både fra den barokhaven, men er i særdeleshed en velbevaret romantisk have fra starten af 1800-tallet. Forskellige ejere gennem tiden har sat sit præg, så i dag parken både fortæller historien om barokkens lige linjer, romantikkens ideal hvor naturen blev dyrket som et sted for ånd og skønhed og til nutidens sammensmeltning af stedets ånd og alle de fornødenheder en moderne kulturinstitution trænger for at opfylde offentlighedens behov for oplevelser.
ARKitekturen
Sophienholms enkle, hvide hovedbygning med sine nyklassisistiske træk har gennem tiden undergået forskellige arkitektoniske udvidelser, moderniseringer og tilpasninger. Oprindeligt var bygningen kun i en etage og med kælder i midterfløjen, men med tiden er huset vokset både i højden og i bredden. Nye bygninger til tjenestefolk og husdyrhold er kommet til og rundt omkring i parken er der kommet tilføjelser i form af Norske Hus og Dukkehuset til fordybelse og fornøjelse.