kunst i børnehøjde
familieomvisninger
næste gang:
7. februar kl. 11.15
Mollys Haslunds værk “Jeg keder mig ad helvede til” betragtes.
BJØRN MAGNUSSEN: INTUITION REVOLUTION
Oplev en udstilling om intuitionens kraft
Er der plads til det spontane og mavefornemmelser i en verden, hvor vi hele tiden jagter data, mål og kontrol? Og kan kunsten stadig være et sted for det helt intuitive? Tag børnene - intuitionens mestre - med på en omvisning i børnehøjde.
Kunsthistoriker Mathilde Tams Jensen tager store som små med rundt på en omvisning, der varer ca. 45 minutter. Udstillingen ”Bjørn Magnussen: Intuition Revolution” undersøger intuition og mavefornemmelser og sætter spotlight på netop det, når den viser en række værker af kunstnere fra forskellige genrer og generationer, der alle bruger mavefornemmelsen som deres guide i deres kunst.
Billetter á 75 kr. for voksne og 50 kr. for børn og unge u/18 år. Billetten er inkl. entré til udstillingen ven(skaber).
Køb billet her:
Lørdag 7. februar kl. 11.15 - køb billet
Lørdag 28. marts kl. 13 - køb billet
Pst! Sophienholm Café har altid to retter på kortet, som også er i børnehøjde. De udspringer af det normale menukort og koster under 100 kr. Det kan fx være pariserbøf eller rødspættefilet serveret indbydende med grøntsagsfingre og hjemmebagt brød.