workshop

hulebygger workshop

med billedkunstnerne Amalia Melchior Hyldahl & Noah Koppel Levy

lørdag 18. juli kl. 13-16

Amalia Melchior Hyldahl & Noah Koppel Levy - privatfoto

Skal vi lege hulebygger med et kunstnerisk blik sammen?

Mennesket har bygget huler siden stenalderen for at overleve. Vær med når billedkunstnerne Amalia Melchior Hyldahl & Noah Koppel Levy inviterer børn og voksne til at lade urmenneskelige instinkter tage over, når de starter et fælles hulebyggeri op.

Fra 8 år - voksne er velkomne til at kigge på og give en hånd med. Billetter á 150 kr. Den inkluderer workshop, saftevand og entré til både udstillingen i Norske Hus og udstillingen Laboratorium for Nostalgi for et barn og en voksen. *)

Køb billet

Kom på opdagelse i skoven på Sophienholm og byg hule med billedkunstnerne Amalia Melchior Hyldahl & Noah Koppel Levy. De to kunstnere tager i løbet af sommeren ophold i Norske Hus i Sophienholm Park, og afslutter opholdet i det lille hus med en udstilling og denne særlige workshop i hulebyggeri.

Dagen starter med en kunstudstilling i deres udstilling i Norske Hus, hvorefter I skal ud i den omkringliggende natur og eksperimentere med hulebyggeriet. Hulerne bygges af materialer fundet på stedet, og alle nødvendige redskaber stilles til rådighed. Hulerne bygget under workshoppen er bygget med respekt for naturen og bliver i landskabet i resten af juli måned. Medbring madpakke – vand og saft får du.

Amalia Melchior Hyldahl (f.2001) er ved at afslutte sin master fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hendes billedkunstneriske praksis tager udgangspunkt skulpturelle og installatoriske iscenesættelser. Gennem materielle eksperimenter undersøges hovedtematikkerne i hendes arbejde som historie, arkivering, mennesket og naturrelationer.

Noah Koppel Levy (f. 2001) er en dansk billedkunstner, der arbejder med maleri, tegning, skulptur og lyrik. Hans billedkunstneriske praksis tager som oftest udgangspunkt i det semiabstrakte maleri og det intuitive arbejde med ler. I hans værker smelter mennesket og naturen sammen til et nyt formsprog af farverige penselstrøg, menneskeskikkelser og fabelagtige væsner.

*) Børn i Lyngby-Taarbæk Kommune kan deltage på en tilsvarende workshop uden voksne onsdag d. 8. juli kl. 11-14 - Læs mere her