Oil Paintings

Oil Paintings! Oliemalerier! Titlen på Lars Dans udstilling på Sophienholm kan ikke være mere præcis, når han dette forår præsenterer en serie på godt 40 ekspressive, koloristiske og nærmest skulpturelle oliemalerier. Der er både monumentale og små formater, og alle er de variationer over en abstrakt komposition, der er bygget op over flere år af lag på lag af den fedeste oliemaling. De skinner, de lugter heftigt, de ligner relieffer og der er en bragen og buldren af vibrerende farvefelter. Det er malerier, der trænger sig på og inviterer til fordybelse.

”Oil Paintings” markerer et afgørende vendepunkt for den danske kunstmaler Lars Dan (f. 1960). Han har arbejdet intens på denne udstilling gennem flere år, og han taler om at være midt i en ny begyndelse i sin kunstpraksis. Væbnet med fejekoste, spartler, paletknive, hammer og mejsel nærmest modellerer han sine værker dag efter dag i det nye erklærede mål, at skabe et maleri, der handler om, hvordan maling bliver til maleri, et maleri, der handler om virkeligheden ved at være mere end virkeligheden, et ambivalent maleri - der hvor skønheden grænser til det grimme, og der hvor det grimme bliver skønt og et maleri, der både udforsker og skaber sansninger.

Lars Dan brød igennem på kunstscenen, allerede inden han som ganske ung blev optaget på Kunstakademiet. Han deltog i flere af 1980’ernes banebrydende udstillinger sammen med de såkaldte Unge Vilde. Men Lars Dan har aldrig været en ”vild” maler. Dengang som nu hylder han noget så umoderne (eller er det netop det mest moderne?) som langsomheden og inderligheden, og han fordybede sig i figurmaleri med inspiration fra ekspressionismen og ikke mindst fra nordiske mestre som August Strindberg, William Skotte Olsen og Erland Cullberg, der for Lars Dan repræsenterer ”en særlig nordisk afart af ekspressionismen, hvor sindet og naturen spiller sammen”.

Men i løbet af 1990’erne og 00’erne begyndte der at ske et skred i Lars Dans udtryksform. Figurerne blev gradvist opløst, og ”Oil Paintings” er kulminationen på denne nyudvikling. Den ydre virkelighed er væk. Eller er den? Hvis man giver sig tid, er åben og kigger godt efter kan man måske finde naturen og sansningen tifold inde i alle lagene. De voluminøse overflader synes som en sammensmeltning af indre og ydre landskaber. Både indtryk og udtryk. Nok er stilen ikke ekspressiv i en ”vild” forstand, men man kan anskue billederne som en abstrakt fremstilling af, hvorledes verden og eksistensen opleves i kunstnerens indre: tvivlen, angsten og fryden ved at være til. Det lyder romantisk. Det er det også. Måske skal man kalde malerierne abstrakt romantiske eller nogle forslår nordisk abstrakt ekspressionisme? Eller måske kan de slet ikke rubriceres i én term, hvor gerne vi end vil? Måske skal vi bare lade dem være åbne og tage imod invitationen til selv at sanse med krop og sjæl!

”Lars Dan - Oil Paintings” er blevet til i samarbejde med KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg og co-kurator Mette Haakonsen.