Gobelin

På Sophienholms nye udstilling, som går videre til Kunstmuseet Trapholt i 2014, deltager 20 vævere: Margrethe Agger, Anne Marie Egemose, Ane Henriksen, Sanne Ransby, Randi Studsgarth, Berthe Forchammer, Nanna Hertoft, Elisabeth Ryde, Jette Thyssen, Helle Baslund, Annette Graae, Charlotte Schrøder, Anette Blæsbjerg Ørom, Anne Bjørn, Kari Guddal, Ruth Malinowski, Hanne Skyum, Anet Brusgaard, Jenny Hansen og Ann Sloth.

Gruppen af gobelinvævere har eksisteret i 12 år og repræsenterer den største manifestation af danske gobelinvævede værker udført af tekstilkunstnere, som væver egne kompositioner.

Målet for væverne på denne udstilling har været, at der væves i klassisk gobelinteknik og frie teknikker, og at gobelinerne skal være mindst 3 m2 og ikke have været vist før. Materialerne spænder fra uld, hør og silke hen over gips, papirgarn og stofstrimler til sølv og guld. Tæpperne væves udelukkende til kunstnerisk udsmykning på væg og i en nutidig form.

I ”gamle dage” var gobelinvævning en højt skattet kunstart, der både tjente som formidling af kunstnerisk dekoration og fortællinger, historisk dokumentation, sagn og myter. Jævnfør historien om Enhjørningen – en række franske gobeliner, der blev vævet i 1400-tallet (Cluny museet i Paris), eller diverse pragtgobeliner udført til magtens huse – slotte, herregårde, palæer etc. De har tjent som forbilleder, og gør det stadig, for udførelsen af denne fornemme kunstart. Men ud over at tjene som udsmykning, var en meget vigtig pointe også at fungere som vægbeklædning med den praktiske funktion at virke som en form for isolation i ældre tiders kolde stenhuse.

Gobelinerne var så højt skattede, at de ofte indgik som krigsbytte eller som forhandlingsobjekter ved fredsslutninger. Hoffenes repræsentative pragtgobeliner vidner om en selvforståelse, der også gjorde sig gældende i Danmark i tidligere tider. Og selv om det ikke er denne forståelse, der er mest fremtrædende i dag, så har vi dog fået et nutidigt repræsentativt udtryk med Bjørn Nørgaards gobeliner udført til Riddersalen på Christiansborg i anledning af Dronning Margrethes 50 års fødselsdag. Der er ingen tvivl om, at det har øget opmærksomheden på denne fornemme kunstart, som udføres enten efter skitse, eller direkte med skytte, hænder, tråd og trend.

I midten af 1800-tallet fik billedvævningen som kunstart en opblomstring via den engelske bevægelse ”Arts and Crafts”, som med bl.a. William Morris som talsmand var en reaktion mod den fremadskridende industrialisering og masseproduktion. I slutningen af 1800 tallet var det Art Nouveau bevægelsen, i Danmark kaldet Skønvirke, hvor et af målene var gennem et samarbejde mellem kunstarter og kunsthåndværk at højne den dekorative kunst som modvægt mod den fremstormende industrialisering. Idealet var et ”Gesamtkunstwerk”, hvor kunstens dekorative udtryk skulle gennemtrænge det daglige liv indtil mindste detalje. I Danmark kan man på museerne opleve vævede billedtæpper af f.eks. kunstnerfamilierne Konstantin-Hansen, Skovgaard og Slott-Møller (fortrinsvis kvinderne), som fornemme udtryk for både historiske fakta og fantasier.

På den danske kunstscene har billedvævning i nyere tid været henvist til en forholdsvis ydmyg placering. Men den har dog fået øget opmærksomhed efterhånden som en række meget dygtige billedvævere trådte i karakter. Og med dannelsen af gruppen ”DANSK GOBELINKUNST”, som i 1998 vakte opmærksomhed med en stor udstilling på Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet), markerede denne kunstform sig for alvor og med succes i dansk På Sophienholm har vi sat en ære i også at yde kunsthåndværket retfærdighed i udstillingssammenhæng gennem forskellige udstillinger med såvel keramik som glas og billedvævning. Således havde vi i 2002 en udstilling kaldet ”Billedsprog i Billedvæv” med nogle af de kunstnere, som også er med i ”Gobelin”. Så det er en glæde at kunne byde velkommen til både dem og de øvrige, som hver især deltager med et nyt stort unika-arbejde i det traditionelle store vægformat, som har fulgt det årtusindgamle kunsthåndværk siden tilbage til dazumal.

Billedsproget er dog ikke ”dazumal”, men derimod meget nutidigt med både figurative og abstrakte former. Inspirationer fra både naturen udenfor, fra malerkunsten og fra den digitale verden. Og med materialer, som ikke udelukkende er uld, bomuld og silke, men også materialer fra den industrialiserede verden, der omgiver os, som f.eks. papir og plastic. Men selv om det billedkunstneriske udtryk er sat frit, så har de moderne gobeliner stadig den stoflige tyngde og rumskabende virkning.

Det er et imponerende arbejde og en meget langsommelig proces at være væver. Fra idé, til skitse, til det færdige tæppe er klippet af væven – er der ofte gået måneder eller måske år.

Udstillingen rummer en stor variation i kunstneriske udtryksformer fra det abstrakt naturalistiske og lyriske, over det ekspressive og figurative og det ornamentale, til det konkrete og mere geometriske, undertiden det konceptuelle.

Udstillingen følges af et illustreret katalog, der i udstillingsperioden kan købes for 80 kr.