Sven Havsteen-Mikkelsen
100 år

Kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen (1912–1999) efterlod os en stor kunstnerisk arv, som det er værd at bringe frem og belyse. Med en enestående vedholdenhed søgte han livet igennem sine nordiske rødder med stor malerisk skaberkraft. Han var desuden en fremragende træsnit-kunstner og tegner, og illustrerede adskillige bogværker i samarbejde med tidens førende skribenter. Bl.a. Martin A. Hansen. Endvidere skabte han udsmykninger til mere end 70 kirker i Norden.

Derfor har flere museer i anledning af 100 året for kunstnerens fødsel indgået et samarbejde omkring udstillinger og bogværk. Den flot illustrerede bogudgivelse har bidrag fra forskere og kendere af Havsteen-Mikkelsen. Der er desuden lavet en film om kunstneren.

Sven Havsteen-Mikkelsen blev født 16. september 1912. Efter forældrenes skilsmisse giftede moderen sig med polarforsker og kaptajn Ejnar Mikkelsen, som adopterede drengen. Havsteen-Mikkelsen vidste allerede fra drengeårene, at han ville være kunstner. I 1930 forlod han under forældrenes protester en læreplads hos Georg Jensen for at flytte til Kerteminde og modtage kunstnerisk vejledning hos Fritz Syberg og Johannes Larsen. Fynbomalernes umiddelbare naturglæde og sansemættede skildringer af de nære miljøer kom til at præge kunstneren for livet.

I de tidlige ungdomsår besøgte Sven Havsteen-Mikkelsen Færøerne, hvor Ejnar Mikkelsen var direktør for en hvalfangerstation, og han deltog to gange på ekspeditioner til Grønland. Disse rejser fik ligeledes stor betydning for Havsteen-Mikkelsens kunstneriske virke, og han opholdt sig sidenhen utallige gange bl.a. på Færøerne og Island, i hvis landskaber han fandt motiver til sin ekspressive, naturromantiske kunst. I 1936 giftede Havsteen-Mikkelsen sig med skotske Pamela Montgomerie. Familien bosatte sig på Bornholm og siden på Sjælland, i Skotland og på Færøerne, inden parret og deres tre børn i 1948 flyttede til Tåsinge. De sidste år tilbragte Pamela og Sven Havsteen-Mikkelsen på Ærø.

Havsteen-Mikkelsens landskabsbilleder er oftest mennesketomme. Men han var tillige en glimrende portrætmaler. Reduceringerne, de temperamentsfulde penselstrøg og de koloristiske kvaliteter går igen uanset motivvalget. I sine værker skildrer han holdninger og de store træk, snarere end at fordybe sig i detaljen.