kunstudstilling
GLASSS
28. februar – 21. april 2014
Velkommen til Sophienholms nye forårsudstilling – denne gang med glaskunst, skabt af en flok af Danmarks dygtigste glaskunstnere. Og således helt i tråd med et af Sophienholms fokusområder, nemlig kunsthåndværk og design.
GLASSS viser værker af 14 kunstnere, der hver har deres tilgang til glasset: Lene Bødker, Tobias Møhl, Pipaluk Lake, Stig Persson, Steffen Dam, Christina Rivett, Pernille Braun, Karen Lise Krabbe, Lotte Thorsøe, Susanne Jøker Johnsen, Marie Retpen, Jeannet Iskandar, Tillie Burden og Maria Koshenkova.
GLASSS viser værker af 14 kunstnere, der hver har deres tilgang til glasset:
Lene Bødker, Tobias Møhl, Pipaluk Lake, Stig Persson, Steffen Dam, Christina Rivett, Pernille Braun, Karen Lise Krabbe, Lotte Thorsøe, Susanne Jøker Johnsen, Marie Retpen, Jeannet Iskandar, Tillie Burden og Maria Koshenkova.
Med udstillingerne GLASSS i 2004 og nu i 2014 har Holstebro Kunstmuseum og Sophienholm i samarbejde med kuratoren Atila, gjort sit til, at denne anerkendelse er kommet i hus. På disse udstillinger er de bedste værker af nulevende danske glaskunstnere og de vigtigste strømninger i dansk studio-glas blevet præsenteret og formidlet til publikum.
Atila har med sit store kendskab og kyndige syn på glaskunsten fokuseret på de værker, der har gjort en forskel i kraft af originalitet og kvalitet. Der er givet plads til både det rene, skulpturelle udtryk og glas-installationer, samt de mere traditionsforbundne urformer som skåle og fade.
GLASSS viser værker af 14 kunstnere, der hver har deres tilgang til glasset. Flere af kunstnerne har været med på de tidligere udstillinger og har stået centralt i den udvikling, der har fundet sted. Men GLASSS viser også værker af yngre kunstnere, der er på vej.
Dermed demonstreres det hvor levende dansk studio-glas er. Kunstnerne eksperimenterer i den grad. Og de udfordrer ikke kun glasset som materiale, men også vores forestillinger om hvad glas kan og er. Mange af udstillerne er i dag internationalt anerkendte.
I forbindelse med udstillingen blev der udgivet et flot illustreret katalog. Kataloget kan stadig købes for 120 kr. + forsendelse ved at klikke på følgende mail-link: sophienholm@ltk.dk