Eli Benveniste
Eli Benveniste: "Balance" (2000). Marmor.
Lige ved indgangen til Sophienholm - som en portal til den storslåede udsigt til Bagsværd Sø - finder parkens gæster Eli Benvenistes buede marmorskulptur “Balance” fra 2000.
Den danske billedhugger debuterede i 1988 på Veksølund-udstilling og har udstillet i en række gallerier og på museer i Danmark og i udlandet. Hendes kunst er repræsenteret på Statens Museum for Kunst.
Hun udstillede på Sophienholm i 2007 med udstillingen “Det evige nu” sammen med Kirsten Klein.