kunstUdstilling
GÅ
22. august - 31. oktober 2021
At trave, traske, spadsere, promenere, marchere, hike, flanere! Hvordan har kunsten og kulturen iscene- og italesat det elementært menneskelige at bevæge sig på to ben? Sophienholm Kunsthal vil med udstillingen udfolde de mange betydninger, der knytter sig til fænomenet at GÅ. Fra at være et grundvilkår til livets opretholdelse, et trælst transportmiddel, til en markør af frihed og overskud. Fra romantikkens vandringer til de marcherende masser. Fra træsko til laksko, fra by-promenade til bjerg-hiking til corona-gåtur.
Med en række af tidens stærkeste samtidskunstnere sættes hele Sophienholm i spil på udstillingn GÅ, hvor historiske kunstværker og forholder sig til fænomenet at gå. Udstillingen suppleres med live-events, performances, filmvisning og kuraterede gåture.
Udstillingen breder sig både ude i Sophienholms berømte haveanlæg og inde i kunsthallen, hvor en skønsom blanding af maleri, tegning, performance, foto, installation og skulptur reflekterer over den rolle fodgang har i vores kultur.
Udstillingen rummer bl.a. værker af:
AVPD, Erik A. Frandsen, Jokum Rohde & Søren Ulrik Thomsen, Cai-Ulrich von Platen, P.C. Skovgaard, J.F. Willumsen, Storm P., HuskMitNavn, Nermin Duraković, Nanna Rosenfeldt-Olsen, Katja Bjørn, Anne-Mette Schultz, Mo Maja Moesgaard, John Kørner, Dea Trier Mørch, Frederik Vermehren, Tal R., Johannes Senn, Lorenz Frølich og Peter Funch.
Udstillingen er støttet af: Axel og Paula Nissens legat, Bikubenfonden, A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal og Statens Kunstfond.
I forbindelse med udstillingen blev der udgivet et flot illustreret katalog med tekster skrevet af Anna Grue, Erik Barfoed, Harald Havsteen-Mikkelsen, Jes Stein Pedersen, Jokum Rohde, Kim Fupz Aakesen, Mathilde Bondo Clark, Merete Pryds Helle, Niels Barfoed, Ole Thyssen, Poul Pilgaard og Søren Ulrik Thomsen. Kataloget kan stadig købes for 100 kr. + forsendelse ved at klikke på følgende mail-link: sophienholm@ltk.dk