Velkommen til sophienholm
Kunsthal * Café * Park
Kunsthal * Café * Park
ven(skaber)
11. september 2025 - 4. januar 2026
Med udstillingen ven(skaber) vil Sophienholm give venskabet oprejsning og invitere kunsten til at dele, hvad den ved om venskaber.
Sophienholm gemmer på en historie om, hvordan forfatteren og værtinden Friederike Brun (1765-1835) blev primus motor for en helt ny kultur i kraft af sin evne til at skabe venskaber i saloner, på rejser og med fænomenet ”kunstnerstambogen”, som er et imponerende ”venskabsdokument”.
Udstillingen har to spor. Det ene spor rummer værker fra denne stambog, og de suppleres af andre historiske venskabsdokumenter fra den danske kulturhistorie såsom Drachmanns gæste-dug, Willumsens venskabsbillede til Carl Nielsen og et portræt af Friederike, der blev bestilt som en vennetjeneste for at booste den unge C.W. Eckersbergs karriere.
Det andet spor i udstillingen er fem samtidskunstnere, som behandler venskabet i både skulptur, performance, installation og maleri: Albin Werle (SE), Molly Haslund (DK), Anna Stahn (DK), Ida Retz Wessberg (DK) og Mille Kalsmose (DK).
6 stjerner i Kulturinformation - “Sådan skal kunst fungere” - Se anmeldelse
TRE SALONER om venskab
Oplev de tre vidt forskellige saloner der udspringer af udstillingen ven(skaber), hvor tre kulturpersonligheder kickstarter en samtale, hvor du som publikum altid kan forvente mere end ord. Med et medlemskort til Sophienholms Venner er salonerne gratis.
JEG TÆNKER PÅ DIG
Søndag 9. november kl. 15
Duo Suonante inviterer publikum til en musikalsk fortælling om kærlighed og åndrigt venskab på Sophienholm, hvor musikken og ordene væver en fortælling om kærlighed, venskab og åndeligt fællesskab.
KOKKEN OG KUNSTEN
Torsdag 27. november - start kl. 17 og 18.15
Oplev Sophienholm i en stor mundfuld, når kunsthistorikeren tager dig med på en omvisning i udstillingen ven(skaber), mens kokken tilbereder den langbordsmiddag, som efterfølgende skal nydes i Sophienholm Café.
Læs mere
NÆSTE OMVISNING i ven(skaber)
Tirsdag 2. december kl. 18
At se på kunst er først og fremmest en sanselig oplevelse, men ved at deltage på en omvisning får du også en dybere forståelse for værkerne i udstillingen ven(skaber). Oplev værker af bl.a. Bertel Thorvaldsen og J.L. Lund overfor samtidskunst af bl.a. Molly Haslund, Albin Werle og Ida Retz Wessberg, når vores kunsthistoriker viser rundt i udstillingen.
FAMILIEOMVISNING
Lørdag 6. december kl. 14
Hvad er hemmeligheden i gode venskaber, og har kunsten et bud på, hvordan man får dem og plejer dem? Tag de yngste med på denne omvisning, når vi kigger på udstillingen i børnehøjde.
Læs mere
PAPIRTEATER i juleferien
Lørdag 27. december kl. 13
Oplev det historiske papirteater blive vækket til live, når den klassiske forestilling “Nøddebo Præstegård” bliver spillet for et publikum udstyret med teaterkikkerter. Underholdning for alle fra før skærmene tog over - ved modelteaterspecialist og -entusiast Per Høyer.
SOPHIENHOLMS VENNER
Som medlem af Sophienholms Venner for du en række fordele bl.a. gratis adgang til alle udstillinger på Sophienholm, særlige medlemsarrangementer og rabat på både arrangementer og drikkevarer i Sophienholm Café. Under udstillingen ven(skaber) kan du købet et +1 medlemskab til en særlig venskabelig pris til kun 200 kr.