norske hus
pipeline
af sam derounian
udstillingsåbning lørdag d. 22. august 2026
I starten af august flytter Sam Derounian ind i Sophienholms Norske Hus for at forberede sin kommende udstilling.
Udstillingen Pipeline af kunstneren Sam Derounian omfatter to installationer – én indendørs i Norske Hus i parken omkring Sophienholm, og den anden udendørs, tæt på huset. Installationen i Norske Hus handler om en gruppe børn, som er fanget i rørsystemet i en uhyggelig fabrik – et fangenskab, der dræner deres livsglæde. Børnene bryder ud af systemet og vender tilbage til det fri, og figuren der ses udenfor symboliserer en modreaktion og mulig alternativ mønster, vi kan bruge til at reflektere over os selv og vores samfund.
Dette narrativ udtrykker Sam Derounians politiske og sociale kritik af kommunikationsteknologier gennem visuel symbolik og poetisk allegori, særligt ved at anvende motivet ‘et rørsystem’ som en metafor for udnyttelsen af menneskelige ‘ressourcer’ som data. Udstillingen belyser problemet, at den stigende brug af digitale teknologier så som AI chatbots og sociale medier påviseligt hænger sammen med forværret mental sundhed blandt unge, samtidig med at disse platforme i stigende grad forbliver uregulerede.
Udstillingens formidling af emnet gennem en visuel og narrativ symbolik, der er både immersivt og visuelt slående, gør at den appellerer til et bredt publikum.
Nærmere info om åbningsdage og tider følger