udstilling i norske hus

sophia moe morbitzer

Sophia Moe Morbitzer - fotos Clara Reeh

Sympoiesis || - jeg låner mine hænder ud

22. august - 5. september 2024

Magien præsenteres som en fælles og tilgængelig dialog, hvor det samskabende element munder ud i en håndgribelig tilblivelsesproces af ler-kroppe i kunstner og skulptør Sophia Moe Morbitzers atelier. Gennem dette fællesskab, forbundet af magien, skabes et parallelt miljø til den omfavnende natur ved Norske Hus. Magi kan frembringe en følelse af at høre til, det kan skabe tryghed og samhørighed. Måske det mærkes i selskabet med de mytiske væsener i udstillingen.

Udstillingen i Norske Hus er åbent tirs-søn fra kl. 12-17 i udstillingsperioden. Fri adgang.

“I dette håndgribelige og performative landskab udforskes magi som en medskabende kraft, der fremmes gennem de fantasifulde relationer, vi skaber til vores omgivelser og deres iboende væsener. Magi kan skabe samhørighed og tryghed. Måske det mærkes i selskabet med de mytiske væsener, du forestiller dig beboer en faldet træstamme. Måske det opleves gennem samarbejdet med træets krone, når dets blade flygtigt bryder solens stråler og giver dig både lys, skygge og læ. Inspireret af en miljøorienteret tilgang til magi og heksekunst skaber det keramiske landskab et fælles rum, hvor magi faciliteres som en tilgængelig dialog. Her animeres vi til at anvende nysgerrighed og forundring i vores opfattelse af de materielle kroppe omkring os. Dette beriger os med et magisk tilhørsforhold i en delt verden”.

Sophia Moe Morbitzer

WWW.SOPHIAMOE.COM INSTAGRAM: @SOPHIAMOEE