Den store dag
Loveboats & friendships
Lørdag 13. september - afgange fra kl. 10 til 16
Som en unik mulighed på den store dag kan du hoppe ombord på en Loveboat eller tage din ven med på et Friendship.
I samarbejde med Strømma fejrer vi kærligheden – både den romantiske og platoniske – så alle, der har et særligt kærlighedsbånd til hinanden kan nyde en af Danmarks smukkeste sejladser på en sejltur gennem det unikke og stemningsfyldte grønne landskab, der omgiver Nybro og Mølleøen.
Turene afgår hver hele time fra kl. 10-16 fra og til Sophienholms anløbsbro. Undervejs er der fællessang med musikalsk ledsagelse, som en hyldest til den kærlighed, der binder mennesker sammen både i ægteskabet og venskabet. Som det sig hør og bør på en stor dag, bliver der pyntet op, og alle ombord får en goodiebag med sanghæfte og lidt at drikke, der nok skal få båden til at gynge af fryd og gammen.
Turen tager ca. 45 min. Bådene er overdækkede, og der et begrænset antal pladser.
Billetter á 50 kr - både børn og vokse skal have billet
Køb billet til:
Kl. 10 - Loveboat - Køb billet
Kl. 11 - Loveboat - Køb billet
Kl. 12 - Loveboat - Køb billet
Kl. 13 - Loveboat - Køb billet
Kl. 14 - Friendship - Køb billet
Kl. 15 - Friendship - Køb billet
Kl. 16 - Friendship - Køb billet
Baadfarten ejes af Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Furesø Kommune. Den har seks motorbåde, hvoraf de fire sejler på Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Mølleåen, og de resterende to sejler på Furesøen. Baadfarten forpagtes af Stromma Danmark, som også har Canal Tours i København, og er den førende udbyder af sightseeing oplevelser i Nordeuropa. Du kan læse mere om de ture Stromma tilbyder her.