workshop
mesterlære med sophia moe
søndag 15. juni kl. 11-13 (el. 11-16.30)
Sophia Moe i døren til Norske Hus
I mesterlære hos billedkunstner og skulptør Sophia Moe bliver du inviteret ind i hendes eventyrlige univers, hvor ler bliver til poetiske, fabulerende væsener. Som skulptør og instruktør mestrer hun udskærings- og pølseteknikker, men hun demonstrerer også sin personlige og anderledes måde at bruge leret på, så du kan skabe dit eget fantasivæsen. Fra 12 år.
Instruktion og miniartisttalk er fra kl. 11-13. Frem til kl. 16.30 kan der arbejdes videre på eget projekt med mulighed for at stille spørgsmål, og der vil også være mulighed for at se Moe arbejde med sin særegne teknik.
Sophia Moe bor til dagligt på Bornholm og tog i 2024 ophold i Sophienholms Norske Hus, hvor hun i det håndgribelige og performative landskab udforskede den magi, som indgår som en medskabende kraft, der fremmes gennem de fantasifulde relationer, vi skaber til vores omgivelser og deres iboende væsener.
Egen frokost kan medbringes eller købes i Sophienholm Café. Vi anbefaler at bestille på forhånd ved ankomst.
Billetten inkluderer 2 kg selvhærdende ler og entré til udstillingen Det nuttede, som kan ses under eller efter workshoppen.