salon
kedsomhed
med Sebastian Cordes og Molly Haslund
onsdag d. 15. oktober kl. 19-21
Udsnit af foto taget af forbipasserende, 2020 - foto kunstneren Molly Haslund
Er kedsomhed en velsignelse eller forbandelse? Kan der komme noget godt ud af at kede sig ihjel i trafik køer og til alenlange møder? Og kan kedsomhed være roden til alt ondt?
Til denne salon om kedsomhed har vi inviteret forfatter og filminstruktør Sebastian Cordes til sammen med performancekunstneren Molly Haslund og forsker Christine Emilie Tonne Artak at kickstarte samtalen om, hvad kedsomhed gør ved os og kan få os til. Oplev en aften med kunstneriske indspark og finurlige indslag undervejs til at holde samtalen i gang. Forvent mere end ord…
Billetter a 125 kr. inkl. entré til udstillingen og en forfriskning.
Salontraditionen går århundrede tilbage og var et møde mellem mennesker på tværs af køn, økonomiske skel og kulturelt ståsted.
Sebastian Cordes er filminstruktør og forfatter. Han har skrevet bogen “Om kedsomhed”, der er tre essays om, hvad kedsomheden kan byde på af godt og ondt i kunsten, krigen og nutiden.
Molly Haslund er billedkunstner og har skabt værket JEG KEDER MIG AD HELVEDE TIL under den første Covid-19 nedlukning i 2020, hvor hun foretog en gåtur, hvor hun satte krop, ord og følelser på de nye fælles tilstande og eksistentielle spørgsmål, som pandemien affødte. I september i år gentog hun en lignende performance på 12 km i hele Lyngby-området.
Christine Emilie Tonne Artak er fra Psykologisk Institut ved Århus Universitet. Hun har bidraget til forskningsprojekt der undersøger forholdet mellem kedsomhed og aggression.