workshop

dit indre kompas

udforsk din intuition

Onsdag d. 25. marts kl. 18-20.30

Intuitiv coach Sebastian Holmbäck

En workshop hvor intuitiv coach Sebastian Holmbäck guider dig i at arbejde praktisk med din intuition gennem øvelser i remote viewing og clairvoyance. Vi udforsker sammen, hvordan vi kan tilgå og styrke de intuitive evner, som vi alle har adgang til.

Medbring gerne egen sovebrille, notesblok og skriveredskab til workshoppen.

Kunstudstillingen Bjørn Magnussen: Intuition Revolution kan ses inden workshoppen. 

Prisen 450 kr. pr. deltager inkluderer workshop og entré til udstilling.

Køb billet

 

Beskrivelse af workshoppen DIT INDRE KOMPAS - Udforsk din intuition:

Har du nogensinde oplevet, at du har vidst eller fornemmet ting, du ikke kunne forklare rationelt? En indre stemme, en fornemmelse, en viden der bare var der? Og har du lyst til at dykke dybere ind i din intuitive evner og opdage, hvad der er muligt, når du åbner op for din indre viden?

I denne workshop får du en introduktion til at kunne arbejde praktisk med din intuition, gennem guidede øvelser i remote viewing og clairvoyance. Vi udforsker sammen, hvordan vi kan tilgå og styrke de intuitive evner, som vi allesammen har adgang til.

Du bliver klogere på, hvordan du kan navigere i den information du modtager, etiske principper og hvordan du arbejder med både at åbne og lukke for den adgang. Sebastian Holmbäck deler erfaringer fra hans egen rejse ind i bevidsthedens muligheder.

Uanset hvor du er på din rejse – om du er nybegynder eller allerede har erfaring – er du velkommen.

Remote viewing er en enkel teknik, der grundlæggende handler om at åbne for at din bevidsthed kan rejse i tid og rum. Vi laver øvelser, hvor vi flytter vores bevidsthed ud af vores fysiske krop for at hente informationer andre steder fra. Clairvoyance (klarsyn) er en teknik vi bruger til at modtage relevante informationer om situationer, relationer og det enkelte menneskes udfordringer og potentialer, så vi ud fra den viden kan få større klarhed og genskabe balancen i livet.

Underviseren Sebastian Holmbäck er billedkunstner, designer og intuitiv coach. Hans baggrund spænder bredt – fra det kreative og visuelle til det intuitive og spirituelle. Ud over sin kreative uddannelse, er han uddannet clairvoyant vejleder hos Tove Lucka. Han arbejder med en enkel og pragmatisk tilgang til vores spirituelle evner, og du behøver ikke at tro på noget specifikt for at kunne åbne op for dine evner, så længe du har et åbent og nysgerrigt sind.