Udstillinger 2020

Jens Bohr

Jens Bohr

CORNER 2020
18. januar – 16. februar

Sophienholm byder også i år Corner udstillingen velkommen i sine eksklusive, men lidt snævre rammer – set i forhold til størrelsen af kunstnersammenslutningen, som jo har mere end 40 medlemmer. Det er dog i de foregående år, og også her i 2020 lykkedes at få en stor, flot og diverteret udstilling op at stå. En udstilling, som præsenterer publikum for et repræsentativt udvalg af dansk nutidskunst i dialog med et mindre udvalg af udenlandske kunstnerkolleger. Dette samspil giver et indtryk af, hvad der rører sig i kunstverdenen her og nu. Udstillingen byder også på musiske indslag og andet godt. Læs mere


Sax2 mini.jpg

Henrik Saxgren: Grønland – Ultima Thule
22. februar – 19. april

Henrik Sazgren er en af Danmarks fineste fotografer. Han har i lange perioder opholdt sig i det område af Nordvest-Grønland, som Knud Rasmussen kaldte Thule. En fangerkultur med mere end 5.000 års historie. Og som nu er truet af den globale opvarmning. Henrik Saxgren har levet med Thules måske sidste reelle fangersamfund på havisen og deltaget i fangst og jagt på hvalros, narhval og isbjørn. Han fortæller i sine fantastiske fotografier om at arbejde i ÷35 grader celcius og om at tilbagelægge hundredevis af kilometer på hundeslæde for at nå frem til fangstpladserne. Og også om storheden i mødet med en nådesløs natur og sin beundring for fangernes kapacitet. Udstillingen med de enestående billeder ledsages af en stor, illustreret bog om emnet. Læs mere


Sylvester litografi copy2.jpg

Leif Sylvester: Tilfældighedernes spil
5. juni – 5. juli

I anledning af legendariske Leif Sylvesters 80-års fødselsdag i april er der flag oppe for ham på Sophien­holm. ”Gadedrengen” med rod i 60’ernes samtids­satiriske kunst fylder nu i et par måneder udstillingsbygningen med helt nye malerier og ting og sager, hvormed han giver os sin version af et langt liv på godt og ondt i kunstens verden. Herunder også musik, ord og film – et broget kludetæppe af anek­doter og historier fra det virkelige liv. Talentfulde penselstrøg, humor, ramasjang og ramaskrig, samt eftertænksomhed og alvor går op i en højere enhed. Vi er her omgivet af Sylvesters mange malerier fulde af mennesker og andre skabninger, der hænger som tavse, men udtryksfulde tilskuere på væggene. Læs mere


Ida Wieth

Ida Wieth

Lars Abrahamsen & Ida Wieth: Skulptur, Tekstur, Figur
11. Juli – 30. August

Lars Abrahamsen og Ida Wieth i dialog i en stor udstilling hvor moderne glas-design og voldsomme træskulpturer interagerer i et samspil mellem det æteriske, luftige, farverige og gennemskinnelige glas (som dog også har en stor tyngde og et budskab) og det mere jordnære, tunge materiale træ, som er blevet hugget, hakket, slebet og limet til store imødekommende skulpturer (som gerne må berøres og omfavnes). Deres fællesnævner kan godt betegnes som en form for: Poesi. Ida Wieth er Master of Fine Arts fra Edinburgh, og har været vidt omkring for at uddanne sig og finde inspiration. Lars Abrahamsen er autodidakt og er mere lokalt forankret. De har begge modtaget udmærkelser og indtil flere anerkendende priser. Læs mere

Lars A.jpg

Lars Abrahamsen


Vibholm-butterfly-mini.jpg

Henrik Vibskov
5. september – 15. november

Henrik Vibskov er en berømmet dansk multikunstner, avantgarde mode-designer og musiker, uddannet ved Central Saint Martins design-skole i London. Siden 2001 har han produceret både roste og omdiskuterede kollektioner og shows i eget navn med butikker i både København og New York. Henrik Vibskovs unikke udtryk og evigt eksperimenterende tilgang gør sig også gældende i hans omfattende arbejde med performance, kostumer og kunstneriske installationer og koncepter. Hans værker har været repræsenteret på prominente steder som, 21st Museum of Contemporary Art Kanazawa i Japan, MoMA PS1 i New York samt Palais de Tokyo i Paris. Han er hædret med flere priser i ind- og udland. Læs mere


KB-lund.jpg

Lyngby Kunstforening: Den vågne drøm
22. november – 10. januar 2021

Drømmen refererer til det surrelle, ubevidste, fantasien, til det magisk-mystiske, den indre verden. Vågenheden repræsenterer det rationelle, tankens klarhed og den ydre verden. Alle 12 kunstnere maler figurativt, forestillende, men med stilistisk forskellige udtryksmåder, og kunstnerisk fokus. En samtidssurrealisme i pagt med tiden og dens forudsætninger. Tovholder: Håkan Nyström – sammen med Gert Brasque, Martin Burridge, Ronald Burns, Børge Christiansen, Poul Janus Ipsen, Aleksander Kosmala, Carsten Krogstrup, Thor Lindeneg, Erik Mortensen, Bente Olesen Nyström og Roland Schneidereit. Læs mere


Lynet.jpg
 

NYT LYS 2020 
12. DECEMBER 2020 – 21. FEBRUAR 2021

Fem lysværker kan i denne periode opleves i Sophienholm Park. Alle lysværker er af samtidskunstnere med en nutidig og progressiv tilgang til mediet lyskunst. Værkerne placerer sig i spændet fra klinisk sci-fi til en designinspireret æstetik. Med mørket som lærred og det kunstige lys som materiale skaber de nye rum i parkens landskab og en nutidig kontrast til Sophienholms klassicistiske arkitektur. 

De fem deltagende kunstnere er Alex Mørch, Alice Topsøe-Jensen, Astrid Krogh, Henrik Vibskov og kunstnerduoen SIIKU: Rasmus Nielsen og David H. Péronard. Læs mere

Tilbage til oversigten