GLAS

Pipaluk Lake har markeret sig stærkt både på den danske og den internationale kunstscene, hvor moderne GLAS er blevet en mere og mere insisterende del af de kunstneriske udtryksformer.

På Sophienholm har glasset været fremtrædende på flere udstillinger, bl.a. på en stor udstilling i 2004, hvor Pipaluk Lake også var en af deltagerne. Og en af dem, hvor ”ånden” i glasset manifesterede sig så kraftigt, at vi syntes, det ville være på sin plads at tilbyde hende en separat udstilling nu, hvor hun runder 50 år, og kan se tilbage på et langt og prisbelønnet virke i glassets tjeneste. Men også frem – idet kaldet og fascinationen nok bare bliver stærkere.

På den aktuelle udstilling på Sophienholm får vi et retrospektivt blik på hendes arbejde 25 år tilbage, og kan hermed følge en udvikling, der skridt for skridt bærer ind i det fascinerende univers, som udgør Pipaluk Lakes nutidige udtryk som glaskunstner.

Efter et par års studier i tekstilformgivning begyndte hun at arbejde med glas. Det blev begyndelsen på en vedvarende undersøgelse af glassets muligheder og udviklingen af et enestående formsprog der, som det måske kan fornemmes, forener hendes baggrund som tekstil- og glaskunstner. Hendes intense eksperimenteren med glasset har kort fortalt bragt hende til en særlig position indenfor glaskunsten med et design, en udtryksfuldhed og en arbejdsproces, der kan synes helt fremmedartet i forhold til en klassisk formtradition.

Det er ikke glas, der kan bruges til vand, vin eller blomster. Langt fra. Der er derimod tale om studioglasset som et kunstnerisk medie til at skabe skulpturelle, unikke værker, der hver især indeholder en historie eller en billedskabende inspiration og fantasi.

Pipaluk Lakes glas har flydende, organiske former i de mest sensuelle og vidunderlige farver, som fremkommer ved eksperimenter med smeltende vinduesglas, farvepulver og metaller. Glassets uopdagede potentiale og skulpturelle kvaliteter kommer til syne i den formgivende proces, hvor også kobber, messing og jern indgår. Og flade bliver til form i takt med at glasset blødgøres og synker ned over metaltrådene. Der er således ikke tale om pustet glas. Det er i ovnen, hun redigerer ”skabelsesprocessen” - efter at have udtænkt mulige konstruktioner, hvori specifikke kvaliteter kan komme til udtryk. Det er måske at ligne ved en slags alkymi, hvor hvert værk har sit eget eventyr at fortælle. Og en eventyrlig oplevelse – det er hvad der venter publikum her på Pipaluk Lakes udstilling.