Johannes Larsens have

Sophienholm byder foråret velkommen med udstillingen JOHANNES LARSENS HAVE. Anledningen er, at kunstneren netop er fyldt 150 år.

Kunstnerparret Alhed (1872-1927) og Johannes Larsen (1867-1961) skabte på Møllebakken i Kerteminde et smukt kunstnerhjem med omgivende have, som i sin fulde udstrækning omfattede hele fem tdr. land, svarende til cirka 30 pænt store parcelhushaver! Tilsammen udgjorde hus og have et stort ”Gesamtkunstwerk” – parrets største fælles hovedværk – som gør det muligt her at komme helt tæt på deres fælles livsprojekt. På Møllebakken blev den store naturhave brugt som socialt rum og som motiv – kunstnerisk fortolket af både Alhed og Johannes. Haven var i sig selv et lille paradis og var samtidig en overgangszone og et forbindelsesled mellem hjemmet og den ”vilde” natur.

Haver fulde af betydning 
Også for en anden af Fynbomalerne, Fritz Syberg (1862-1939), fik haven stor betydning både konkret og symbolsk. I 1902 flyttede han sammen med sin hustru, Anna (1870-1914), der også var kunstner, ind på Pilegården blot en kilometer fra Larsenfamilien. Sybergfamilien boede i stuehuset til en bondegård med en tilhørende stor gammel bondehave med mange gamle frugttræer. Sybergparret flyttede således ind i en have, der allerede var anlagt, og som havde en iboende fortælling. Sybergs have var på omkring en tdr. land, svarende til cirka seks parcelhushaver. Også Sybergparret brugte flittigt haven som både motiv og socialt rum.  

De to havehistorier fik imidlertid en vidt forskellig afslutning: Mens Larsenparrets have på Møllebakken siden 1986 har været museumshave, så brændte Pilegården ned til grunden i 1955. I dag står kun Sybergs Atelier tilbage som det mest synlige tegn på, at der en gang boede en kunstnerfamilie her. I Larsens have er det derimod stadig muligt at opleve det direkte samspil mellem den fysiske kunstnerhave og de kunstneriske fortolkninger af samme. Larsens og Sybergs forestillinger om og fortolkninger af haverne står som vigtige ikoner i dansk kunst. 

”Johannes Larsens Have” omfatter i alt syv havetemaer, som når vidt omkring i form af knap 100 malerier, tegninger, tryk, fotos m.v. Fokus vil være på Johannes Larsen og Fritz Sybergs fortolkninger af haven, men også med udblik til værker af deres hustruer, Alhed Larsen og Anna Syberg. Endvidere vil der under udvalgte temaer indgå værker af udvalgte kunstnerkollegaer. 

Barndommens have og havens ikoner
Først skal vi tilbage til ”Barndommens have”, der gemmer masser af erindringsstof, men også fantasi og leg. Under overskriften ”Havens ikoner” skal vi se nærmere på de elementer og temaer, kunstnerne har arbejdet med gang på gang, så elementerne er blevet ikoniske i sig selv: I Larsens have er det Svanemøllen, springvandet, vinhuset, forhaven, Kai Nielsens pige samt granitbusterne. I Pilegårdens have er det nabogården og Pilegården set udefra samt den hvide bænk i haven med forskellige figurer. 

Nyttehaven 
”Nyttehaven” spillede en stor rolle hos både Larsen og Syberg. Der var køkkenhaver og frugthaver, og begge steder hyldede man de gode råvarer – så at sige fra-jord-til-bord-tanken. Hos begge de to kunstnerfamilier kom det endda til en egentlig produktion i form af en frugtplantage ved Pilegården, mens der på Møllebakken var en lang tradition for ølbrygning.

Paradisets og Dødens haver 
Herefter følger en rejse ind i det særlige paradis, der var i haverne på Møllebakken og ved Pilegården – både symbolsk og helt konkret som ”Paradisets Have”. Her stod to af Sybergs børn model som Adam og Eva i Pilegårdens have til Sybergs version af ”Skabelsen”. Men der er også den mere dystre ”Dødens have”, som den bl.a. udspiller sig i H.C. Andersens eventyr, ”Historien om en Moder”, og som i Sybergs version har hustruen Anna og den ældste søn Hans i hovedrollerne. 

Blomsterhaven og Dyrehaven Og så er der ”Blomsterhaven” med de smukke blomster som motiv; og det både ude, inde og i vindueskarmen, hvor ude og inde mødes. Udstillingen slutter i ”Dyrehaven”, som primært omfatter Larsens have. Her møder vi havens mange dyr; Larsen elskede sine dyr – og så var det praktisk at have modellerne lige i nærheden.

Den tilhørende bog ”Haven ved Havet” er støttet af Albani Fonden, og kan købes på udstillingen for 160 kr.