Performance / workshop
CLAYPLAY
af Astrid specht seeberg
Søndag d. 22. marts kl. 14
Clay Play Performance - foto Robin Molteno
Hvad sker der, når vi ikke længere kan se men kun føle? Astrid Specht Seebergs CLAYPLAY er en performance, hvor Seeberg guider deltagerne i at konstruere lermasker direkte på deres ansigter i en levende, blind improvisation - mens publikum kigger på.
Astrid Specht Seebergs CLAYPLAY er en deltagerbaseret performance og skulpturel workshop, der undersøger samspillet mellem digital spejling og sanselig erfaring med fokus på materialitet og underbevidste udtryk.
Det er muligt at medvirke gratis i Seebergs performance som deltager eller købe billet til at se denne performance som publikum.
Deltagerne spejler sig i en stor skærm, der livestreamer performancen og løbende repræsenterer et digitalt spejl, indtil leret dækker deres øjne til, og de ikke længere kan se men kun kan føle. Guidet af Seeberg konstruerer deltagerne lermasker direkte på deres ansigter i en levende, blind improvisation. Dette taktile ritual understreger følelse frem for syn og opløser grænsen mellem kunstner, deltager og observatør. De udviklede masker bliver levende overflader, der legemliggør indre verdener i direkte dialog med det omgivende rum.
Som publikum inviteres man til at overvære denne særlige performance, der kan kombineres med et besøg i udstillingen "Bjørn Magnussen - Intuition Revoluition", hvor Astrid Specht Seeberg udstiller seks værker. Udstillingen kan ses både før og efter performance.
Billetten er inkl. entré til udstillingen, uanset om du er performer eller deltager. Masken doneres til Astrid Specht Seeberg mhp. at indgå i et kommende værk.