kunstnerisk samtale

Krydsfelt om lys og mørke

med billedkunstner Niels Pugholm og musiker Mads langer
torsdag 10. april kl. 19-20.30

Niels Pugholm omgivet af værket Black Pots - fotograf Mads Langer

Niels Pugholms sorte krukker udgør en kakofoni af bibelhistorier, sagaer og myter om verdens undergang – de er mørke fortællinger om det bestående, kaos og ødelæggelse, der tvinger verden til ny opblomstring. Men i krukkernes mørke er der lys: motiverne opstår af sort terra sigilatti, der er kradset bort, så lyset, der ligger lige under overfladen, igen kan skinne igennem.

Med barndomsvennen Mads Langers’ musik er det omvendt. Den lyse, velklingende musik forbinder mange med ro og velvære, men i lyrikken gemmer der sig et melankolsk mørke, som trænger igennem de lyse melodier.

I dette krydsfelt sætter vi de to venner overfor hinanden i en samtale om det lys og mørke, som de kunstnerisk udtrykker på hver deres måde. Samtalen er modereret af Barbara Læssøe Stephensen.

Billetter á 200 kr. inkl. entre til udstillingen Genklang. Bemærk at det ikke er et musikalsk arrangement.

Køb billet